Torvet i Assens

Illustration: Sune Elskær

Torvet i Assens

Torvet i Assens har gennem tiderne dannet rammen om blandt andet handel og markeder, politiske handlinger og afstraffelse.

Her har byens indbyggere også kunne hente vand fra brønden samt høre sidste nyt, formidlet af byens opråber. Frem til 1901 har byens stemmeberettigede borgere afgivet stemme til folketingsvalg ved håndsoprækning. Dette foregik i den vestlige ende af torvet. På denne måde var det tydeligt, hvem der stemte på hvem. Vest for Kirkestrædet kunne man i 1740’erne hente vand fra en brønd. Her stod også en kag, som blev anvendt til afstraffelse af tyve og løsagtige kvinder. En kag var en høj støtte, som den dømte blev fastgjort til. Når afstraffelsen skulle foregå, var byens opråber vigtig for formidling af nyheden. Kagen som afstraffelsesredskab blev anvendt i Tyskland og de nordiske lande fra 1200-tallet. Kagstrygning, hvor den dømte blev bundet til kagen og modtog piskeslag på bar ryg, blev først ophævet som straf ved straffeloven af 1866.

Sidst i 1600-tallet var der to markeder i Assens. Pedersmesse foregik d. 22. feb. og Bertelsmesse d. 24. aug. I 1719 henstilledes til at gøre 25. oktober til markedsdag for heste- og kvægmarked, da denne type marked ikke blev afholdt i byen. I begyndelsen af 1700-tallet var det ellers almindeligt, at købstæderne afholdt heste- og kvægmarkeder. ”Torvedag”, som vi kender det fra midten af 1800-tallet, var for at styrke torvehandelen, hvor landbrugsprodukter blev bragt til torvs på bestemte dage.

På torvet finder vi også byens ældste rådhus. Bygningen har set ud på flere måder, både i den klassiske hvidkalkede dragt, således som vi kender den i dag, og i det, man kalder ”Rosenborgstil”, som vises i illustrationen. Frem til 1884 var torvet lukket mod vest. Med jernbanens anlæggelse blev to huse nedrevet, for at skabe bedre forbindelse mellem torv og jernbanestation.