Illustration: Sune Elskær

Stude gennem Assens

I forårsmånederne op igennem 15 og 1600-tallet var det ikke usædvanligt at se store flokke af stude, dvs. kastrerede tyre, gennem Assens by. Inden dyrene ankom til byen, blev de fedet op på godser og herregårde, som Hagenskov og Brahesborg tæt på Assens. Gennem Ladegaardsgade førtes ruten via Strandgade i en lige linje til havnen, hvorfra studene blev udskibet.

Især var 18. marts 1642 en travl dag. Denne dag blev næsten 1400 stude udskibet fra Assens havn. De åbne smakker, som sejlede studene over Lillebælt, kunne rumme både kreaturer, vogne, heste og passagerer. Assens lå dengang centralt langs hovedpostruten mellem hovedstaden og hertugdømmerne og videre ned i Europa og var et af de få toldsteder i landet, hvorfra der var tilladt at udskibe stude. Studenes destination var markederne i hertugdømmerne. Således leverede Danmark kød til et Europa med stærk befolkningsvækst – fødevarer som, på egne ben, gik fra produktionsområderne til forbrugsområderne. Den første destination var kvægmarkedet i Wedel. Markedet her fik kaldenavnet ”Magermarkt”, fordi dyrene var afkræftede, når de nåede frem. For hvert dyr, der blev udskibet fra havnen, skulle der betales told. I midten af 1600-tallet blev mellem 4000- 6000 stude udskibet årligt. Det blev en god forretning for byen og for den enkelte studehandler. Derfor finder vi datidens borgerlige spidser på listen over studehandlere; Rådmand Jørgen Bang (1593-1666) og hans familie stod i perioden 1640-1655 for 1/3 af det kvæg, der var opstaldet i Assens med henblik på markederne i Europa. Også tolder og borgmester Bonde Jacobsen (død i 1658) deltog aktivt i studehandel. Når du står på Gåsetorvet kan du se, at vejen bliver bredere hen mod krydset. Her skulle der være plads til mængderne af kvæg, når de blev drevet ned mod henholdsvis havn og torv.