Illustration: Sune Elskær

Håndværk og industri i Assens

Som følge af lavsvæsenets ophævelse i midten af 1800- tallet, kunne håndværkere etablere sig frit. I 1853 gik flere håndværkere sammen og etablerede det, der skulle blive til Assens Håndværker og Industriforening. Foreningen etablerede Teknisk Skole i Nygade i 1880’erne.

J. Ernst’s Sølvvarefabrik etablerede værksted, og senere fabrik i Østergade 57, med store udstillingsvinduer i facaden. Som noget nyt kunne kunderne nu se produkterne i vinduerne. En tradition med håndværkerudstillinger startede i 1856, hvor flere håndværk var repræsenteret.

Det store industrielle boom kom til Assens i 1884. Jernbanestrækningen mellem Tommerup og Assens blev etableret og forbandt Assens til hovedjernbanen og dermed til de øvrige landsdele. Boomet kom trods en svær periode for byen. Krigen i 1864 medførte, at Assens mistede status som overfartsby til Sønderjylland, der blev tysk. Alligevel åbnede De Danske Sukkerfabrikker (DDS) fabrik i Assens i 1884. I 1882 var direktøren og hans hustru, som kom fra Assens, på besøg i byen. På dette tidspunkt var Slagelse også i spil som lokation for fabrikken. Assens fik tegnet det nødvendige sukkerroeareal på 2000 tønder land, hvilket lagde grundlaget for at anlægge en fabrik i Assens. For at forkorte transporten fra roemark til fabrik, blev der anlagt saftstationer i Assens by, Haarby, Uglebjerg, Salbrovad og Kolding, hvor saften fra roerne blev ført i rør til fabrikken. Fra 1910 anlagde man roebaner, hvor roerne blev transporteret til fabrikken i Assens. Roebanerne blev også brugt til at køre gods mellem købmandsgårdene og landmændene. I 1961 blev roebanens skinner taget op. Togets og saftstationernes funktion blev overtaget af vejtransport. Sukkerfabrikken blev nedlagt i 2006. I dag danner bygningerne ramme om kommunens rådhus og Arena Assens, et idræts– og kulturhus.

I 1885 etablerede byens førende mænd et ”Bayersk- og Hvidtøls Bryggeri” – i dag A/S Bryggeriet Vestfyen, som stadig producerer øl i Assens. Herman Adolf Beyer fra Carlsberg Bryggeri bestyrede bryggeriet de første mange år. Sidst i 1800-tallet kunne en bryggeriarbejder drikke en halv snes øl om dagen. Opfattelsen var, at det var brændevinen, folk blev gale af, ikke øl. Allerede i 1830`erne var der tobaksfabrikation i Østergade 52. Tobaksfabrikant Georg Gundersen overtog fabrikken i 1864, og flyttede virksomheden til Østergade 35. Fabrikken øgede løbende produktionen og flere bygninger kom til. Forbrugernes vaner var i starten skråtobak. Skråtobak blev lavet ved hjælp af en sovs; Tobaksbladene i sovsen blev klemt til små bolde som skulle tørre, hvorefter de udgjorde bindegodset i skråtobakken.